• Allberte Sofia Dalgaard

Afsked med den pæne pige


21. MAJ 2015


Jeg er vred. Helt ned i maven vred. Og jeg hilser vreden velkommen. Man kan godt sige, at jeg har ventet på den. Den vrede der får mig til at tage det næste store skridt. Det næste “point-of-no-return”. Den vrede der får mig til at tænke og føle “fandme om det skal være sådan” og så virkelig sætte al energi ind på at ændre virkeligheden. Jeg har længe været ked af det, sorgfuld og deprimeret. Jeg kender det. Det er på en mærkelig måde trygt. At lade sig falde ind i depressionen og trække sig fra verden. Den verden der hele mit liv har stillet alt for store forventninger til mig.


Jeg er ikke længere deprimeret. Jeg har eftervirkninger af depressionen, som blandt andet betyder, at min energi stadig er lav og min huske- og planlægningsfunktion ikke er helt i hopla. Men lysten til livet – den blomstrer. Og nu er vreden kommet og med den er min viljestyrke i den grad sat i kraft. Kender du mig godt ved du, at jeg har en enorm viljestyrke. Det er den jeg mærker nu. Det er fantastisk og betyder at jeg har sat gang i en 3 måneders plan. Maj, juni og juli lægger jeg al min energi i projekt mig. Målet er klart. Jeg vil være rask. Livet venter på mig. Jeg vil i den kommende tid skrive om de tiltag, jeg har sat gang i. Det første tiltag får I her.


Min bedstemor blev de sidste leveår meget åbenmundet. Vi kaldte hende “Bedste uden filter”. Det var så hjertelig befriende. Vi fik råt for usødet hendes mening. Jeg har længe drømt om at blive en ældre dame, så jeg også kan sige det, jeg mener. Jeg har derfor besluttet mig for at jeg indvendig er 70 og det nu er tilladt at sige min mening – råt for usødet. Måske knap så filterløs som Bedste, men med klart større masker i filteret end hidtil.



Så farvel til frk. Perfekt. Ud med den pæne pige. Hun har for længst udspillet sin rolle. Jeg har parkeret hende i fortiden og har valgt at fra nu af forsøger jeg ikke at leve op til andres forventninger. Jeg gør, hvad jeg har lyst til. Jeg gør, hvad der er bedst for mit, min mand og min søns fysiske og psykiske helbred. Bum. Skal og burde er blevet smidt på porten. Jeg er klar over, at jeg muligvis kommer til at træde nogen over tæerne på vejen, men det må være prisen. Jeg har siden, jeg var 5 år sat egne behov til side og kæmpet for at stille alle andre tilfreds og jeg bliver syg af det. Syg af altid at forsøge at undgå konflikt og uenighed. Syg af konstant at forsøge at leve op til alle andres forventninger. Nu er det mavefornemmelsen og intuitionen, der får lov at folde sig ud og guide mig på vej. Jeg kan mærke, at der er en større mening med mit liv. Jeg har store drømme og jeg har tænkt mig at følge dem. Så følg med på min videre rejse. Jeg er nået til næste platform.

© 2017 Sund i krop & sjæl

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon