Cords(strenge) er de energibaner, der eksisterer mellem os og mennesker, vi kommunikerer med. Hvis vi kommunikerer med et menneske, som vi ikke har følelsesmæssige bånd til, så falder energibanerne væk, når kommunikationen er afsluttet.
I vores personlige relationer forbliver de og bliver stærkere og tykkere med tiden - både de positive og de negative. Ligesom fx vores nervebaner også styrkes til et område i hjernen, som vi træner og øver - det kan være et instrument - jo, mere vi øver, jo stærkere bliver forbindelsen. Hvis vi stopper med at øve, så svækkes forbindelsen. Men som mange ved, hvis vi først har mestret noget, så har vi opbygget en talentkerne og forbindelsen til den bliver hurtigere genopbygget næste gang, vi igen begynder at øve os.
Energibanerne følger med os - også selvom vi ikke længere ønsker en relation til det menneske, som vi har opbygget tætte bånd til. Det kan være ekskærester, venskaber, familierelationer. Eller de kan spænde ben for os i en relation, som vi ønsker at bevare, men som blot er blevet så mudret til pga. tidligere uløste konflikter og smertefulde oplevelser.
Cordcutting er en teknik, som jeg stødte på for år tilbage og som jeg siden har udviklet til mit eget. Jeg er blevet guidet til at bruge det i mit eget liv og med klienter. Det føles som et "helligt" arbejde - ja, det er det ord, der kommer til mig.
Det er en smuk proces, hvor vi på sjæleplan renser og forløser de negative energibaner til den anden. Det du og den anden står tilbage med er kun de positive energitråde, de negative, sårende og konfliktfyldte tråde er forløst.
Det betyder, at klienter kommer tilbage til mig og fortæller, hvordan deres relationer fuldstændig har forandret sig efterfølgende. Både hos dem selv og at de mærker, at den anden også har ændret sig (ubevidst selvfølgelig). Relationen er blevet lettere, rummeligheden for hinandens forskelligheder er blevet større, hjerterne åbner sig og der er gjort plads til nye, opløftende oplevelser.
Det kan også en relation til fx en ekskæreste, som fylder alt for meget følelsesmæssigt, så er det med et slag blevet nemmere at give slip, huske på alt det gode, der var, den læring der var og blevet plads til at åbne sig for en ny kærlighed.
I processen har jeg både ærkeenglen Michael, ærkeenglen Gabriel og ærkeenglen Raphael til at hjælpe, urter til at rense og en Phurba, som jeg har modtaget af en shaman og andre redskaber - if needed. Det er en stærk oplevelse, hvor jeg på en måde træder ud af mig og bliver et redskab for universet.
Jeg startede ud med at bruge cordcutting i 1:1 relationer, men intuitionen guider mig, jo altid i mine behandlinger, så jeg har også haft en klient, hvor vi forløste tråde til alle de mænd, der i hendes liv havde overtrådt hendes grænser og andre gange har det været dybe traumer, som ikke har villet slippe 100% med de kinesiologiske traumebehandlinger. Der har været behov for en frisættelse med en anden tilgang.
Har du fået mod på at prøve cordcutting?
Jeg overvejer, at lave en video og dele med dig, hvor jeg fortæller, hvordan du selv kan praktisere cordcutting i din hverdag. Hvis du hænger fast i en konflikt, modtager negative kommentarer på facebook eller på gaden, hvis du er blevet påvirket af en kollegas negative energi eller whatever det nu er, din energi er påvirket af.
Skriv i kommentarfeltet, hvis du er interesseret i en video om "Cordcutting on-the-go" :-)
//Allberte Sofia Dalgaard, Kinesiolog, Kropsterapeut og "Cordcutting-ekspert"
Comentarios