top of page
  • Forfatters billedeAllberte Sofia Dalgaard

CELLESALTE- kroppens byggesten 🌱

Opdateret: 17. aug. 2023

"Mineralerne og metallerne griber dybt ind i mennesket. I fremtiden bliver det mere og mere nødvendigt at behandle med disse midler, da de griber væsentligt dybere ind i mennesket end plantemidlerne." Rudolf Steiner

Cellesalte er kroppens og jordens grundsten og byggesten - uden cellesalte intet liv 🌱

I 1800-tallet blev cellesaltene udviklet af den tyske læge Wilhelm Heinrich Schüssler og blev til den naturlige og enkle helbredelsesmetode Cellesaltterapi.


I fitnessverden har man længe kendt til vigtigheden af at få dækket kroppens behov for elektrolytter. Elektrolytter er det samme som cellesalte og du behøver langt fra at være fitnessudøver for at have ekstra behov for cellesalte aka elektrolytter.


Cellesalte findes naturligt i kroppen og udskilles gennem sved, urin og afføring. Da kroppen ikke selv kan producere elektrolytter er det vigtigt, at du indtager dem gennem din kost eller som tilskud.


Jeg er en kæmpe fortaler for, at vi skal spise os til de vitaminer, mineraler og cellesalte, som vores krop har behov for gennem en primært plantebaseret, velafbalanceret kost med masser af smag, farver og nydelse.


Desværre er det sådan, at vores jorde i dag er udvandede og indeholder langt færre næringsstoffer end tidligere. Vores fødevarer er generelt blevet fattigere og fattigere på de livsvigtige næringsstoffer - desværre også selvom, du køber økologisk. Jeg drømmer om, at vi i fremtiden (lige nu snart- og gerne i går 😂🙈) indretter vores samfund, så alle har let adgang til lokale råvarer, dyrket i næringsrig jord så tæt på eget hjem som muligt. Det vil have en gigantisk effekt på folkesundheden, fysisk og psykisk og på alle andre planer.

En vision som jeg vil udfolde en anden dag 🌍




Tilbage til cellesaltene, så ved vi, at rent vand ikke leder strøm, men så snart lidt salt tilføres og opløses i vandet, så kan det lede elektricitet og sende energi og beskeder.

Derfor er saltene så uhyre vigtige for hele vores organisme.


" Uden salte intet liv." Wilhelm Heinrich Schüssler (1821-1898)

Jeg har de senere år særligt nørdet i magnesium phos. - cellesalt nr. 7, fordi den indgår i 400, ja, ifølge nogle forskere måske endda op til 700 processer i kroppen. Magnesium phos. har vist sig, at have enorm betydning for mig selv, min familie, venner og klienter. Og mange kan tydeligt mærke, når de er i underskud og har brug for et tilskud. Særligt i stressede perioder forbruger mennesket magnesium i rå mængder.


Jeg har længe haft et ønske om, at fordybe mig i de resterende cellesalte, men der findes ikke megen litteratur på dansk om det. Men jeg har det seneste halve år endelig fået skovlen under det og studeret ved danske Allergica (producent af de første 12 klassiske cellesalte) og overvundet min barriere for at studere på tysk. I Tyskland er det so far muligt at købe 27 forskellige cellesalte, som hver især har sine unikke opgaver i kroppen. I DK kan man kun købe de 12 klassiske cellesalte. Jeg ved, at der er beskrevet 36 cellesalte, men har endnu ikke fundet ud af, hvor nr.28-36 kan købes.


Så indtil videre må vi arbejde med de 27 - og hvilken skattekiste, der her er lukket op for. Jeg har indtil videre haft dem, som ampuller og brugt dem i behandlingerne til energetisk at give et skud, men nu...

Nu har jeg også købt dem hjem til salg, så du også kan få dem med hjem og virkelig få fyldt depoterne op. Jeg har købt den fineste kvalitet tyggetabletter fra Pflüger, det samme kvalitetsprodukt, som du måske kender fra de magnesium phos., jeg har haft på hylden længe.



Så hvad er det, de kan de her cellesalte(kort fortalt)

  • Indgår i utallige processer i og uden om kroppens celler

  • Væskeregulerende

  • Varmeregulerende

  • Styrker nervesystemet og vores hjerne

  • Øger kroppens vitalitet

  • Styrker kroppens selvhelbredende kræfter

  • Muskelafslappende

  • og så meget mere...


Hvad du har brug for, at vide hvilken cellesalt, du har behov for, hvor meget, du skal tage og hvor længe, så bestil en tid i klinikken. 30 minutter fysisk eller online er nok til at udføre denne test - skal vi mere, så bestil 90 minutter 😊

Via en kinesiologisk test, finder vi de præcise svar.

Det betyder, at du får det helt rigtige middel første gang. Du ikke bruger unødigt mange penge på kosttilskud, som din krop ikke har brug for og du får sammensat præcis den powerfulde kur, som du har brug for. Det samme gør jeg, når jeg laver vitamin- og mineraltest og når vi finder ud af om, du har brug for et homøopatisk lægemiddel.


Devisen er, at du skal have præcis, det du har brug for, i den mængde du har brug for det og lige så længe, du har brug for det - hverken mere eller mindre.


Der findes også en mere spirituel side af cellesaltene, som jeg vil udfolde en anden dag, for der er både en forbindelse til astrologien og følelserne, som giver mig kuldegysninger 🌸


Ønsker dig en smuk dag 🌸


De varmeste hilsner Allberte Sofia Dalgaard


731 visninger2 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page