top of page
  • Forfatters billedeAllberte Sofia Dalgaard

Colitis Ulcerosa og homøopati


19. JANUAR 2015

De første spæde skridt mod helbredelse for Colitis Ulcerosa tog jeg tilbage i 2006, da jeg opsøgte en homøopat, som jeg havde fået anbefalet. Min første tanke var, at det lød som en gang hokus pokus, men afsted tog jeg. Jeg var desperat efter at finde en behandling, der kunne hjælpe mig til at få det bedre. Det skulle vise sig, at være skelsættende for min videre rejse. Hun åbnede mine øjne for den alternative verden og hendes syn på balancen mellem krop og sind gav så meget mening.

I 2003 fik jeg i en alder af 22 år konstateret Colitis Ulcerosa(kronisk blødende tyktarmsbetændelse). De næste år gennemgik jeg utallige undersøgelser og afprøvede adskillelige typer medicin uden den store effekt. Jeg var indlagt i en periode og ellers tilknyttet hospitalet som dagpatient. Samtidig kæmpede jeg for at klare lærerstudiet og skar i den periode nærmest samtlige sociale arrangementer fra. At jeg skulle have psykiske udfordringer, var der aldrig nogen, der stillede spørgsmål til. Konklusionen var, at ”det måtte jeg lære at leve med.”

Klassisk homøopat, Anne Langgaard, gav mig samtaleterapi og homøopatisk medicin. Vigtigst af alt gav hun mig langsomt troen på, at jeg kunne få det bedre.



Homøopati er en alternativ behandlingsform, der sigter mod at skabe en sund balance i patientens krop og sind gennem behandling med homøopatiske lægemidler og samtale. Den klassiske homøopati er blevet praktiseret i 200 år og er grundlagt af den tyske læge Samuel Hahnemann, Tankegangen bag behandlingsformen stammer dog helt tilbage fra den græske læge Hippokrates(500 f.v.t.)

66 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page