19. JANUAR 2015
”Du får meget mere ud af livet,” siger min mand, når jeg begynder at fortælle om min barndom, ungdom og dagligdags oplevelser med en detaljegrad, som tager pusten fra ham. Jeg suger til mig af indtryk og bearbejder dem på et dybere plan end andre ikke særligt sensitive. Når jeg går ind i et rum kan jeg med det samme mærke andres stemninger. Jeg bliver overvældet af indtryk, hvilket i sammenhænge med højt humør og generel positiv stemning er helt perfekt. Jeg bliver revet med af den gode stemning med det samme og slapper af. I sammenhænge hvor stemningen er vrede, frustration eller generel negativitet er virkningen lige så stor. Jeg er straks på pletten med følehornene ude og klar til at hjælpe med at få en god stemning.
Rimelig dårlig egenskab når man, som jeg, er uddannet folkeskolelærer. Men dengang anede jeg ikke, at jeg var særligt sensitiv og introvert. Jeg troede bare, at jeg var virkelig mærkelig. Og det måtte for alt i verden gemmes væk. Jeg skulle bare tage mig sammen og kæmpe. Jeg havde jo drømt om at blive lærer siden jeg var ganske lille. Sådan en som Anne fra Grønnebakken. En rigtig idealist var er jeg. Og jeg var en dygtig lærer. Jeg brændte for at støtte børn og unge i deres udvikling, lære dem grundlæggende færdigheder og i særdeleshed om livet i almindelighed og i et større perspektiv. Jeg kæmpede en brav kamp og faldt med et brag.