15. FEBRUAR 2015
Leveregler er de grundlæggende regler om os selv, verden, politik, religion og moral, som vi bruger som en rettesnor eller vejviser i vores dagligdag. Disse er ofte ubevidste og rigide og de fleste er blevet udformet i vores barn- og ungdom. Dengang var de formentlig hensigtsmæssige for vores evne til at overleve og tilpasse os det miljø, vi voksede op i. Som voksen følger disse leveregler med os. Nogle af dem er positive, andre neutrale og så er der de negative, som kan spænde ben for vores liv og handlemuligheder i en sådan grad, at vores liv og handlemuligheder bliver unødigt begrænsede. Ja, nogle mennesker kan sågar udvikle en psykisk sygdom på baggrund af stærkt begrænsende leveregler. Det er disse negative leveregler, som jeg her vil skrive om.
Jeg er selv et sådant menneske, der i årevis har levet med strenge begrænsende leveregler, som førte til at jeg udviklede både en angst- og depressions-diagnose. Derfor har et centralt omdrejningspunkt for mit arbejde med min psyke det seneste år været at få fokus på mine leveregler.
Første skridt var at blive bevidst om mine egne leveregler. Ved at blive bevidst om de uhensigtsmæssige leveregler kunne jeg begynde at ændre eller nuancere dem. Nogle af mine mest begrænsende leveregler har været:
· Jeg må ikke lave fejl, for så vil folk tænke dårligt om mig
· Jeg skal være fremragende til alt, hvad jeg gør, ellers er jeg et dårligt og dovent menneske
· Jeg skal være præcis sådan, som andre ønsker og forventer ellers vil de ikke elske mig
· Hvis jeg ikke klarer alting selv, så er jeg svag
Disse leveregler har jeg arbejdet bevidst med ved at bryde dem.
"Jo, flere gange du bryder en uhensigtsmæssig leveregel,
jo mindre magt får den over dig."
At bryde disse grundlæggende leveregler kan være voldsomt angstprovokerende og jeg har flere gange følt, at jeg sprang ud fra 10.sal uden faldskærm eller sikkerhedsnet. Jeg har flere udspring foran mig, inden jeg helt kan erstatte de uhensigtsmæssige leveregler med nogle mere positive og konstruktive af slagsen. Motivationen for at blive ved er indlysende, når det første spring er taget. Reaktionen fra mine omgivelser har ofte været neutral eller positiv. Reaktionen i mig selv har været overvældende. Min tro på at jeg kan blive rask, bliver stærkere for hvert spring.
Den seneste leveregel jeg virkelig har fået øjnene op for er, at jeg ikke må være til besvær. Dette gælder i forhold til at komme for sent, spørge en ekspedient om hjælp, spørge om gluten-og laktosefri mad(jeg er gluten- og laktosesensitiv ) og så videre. Listen er lang. Så denne leveregel er mit fokus i den kommende tid.
For at hjælpe mig med at ændre denne leveregel bruger jeg nedenstående skema, som du også kan bruge til at ændre dine tanker og leveregler.
Situation: Eks.Jeg kommer for sent
Negativ automatisk tanke: Typisk dig. Klaptorsk. Hvorfor har du ikke bedre styr på dit liv? Det er pinligt. Hvad vil andre mennesker ikke tænke om mig?
Følelse: Tristhed, ked af det, mindreværdsfølelse, frustration, angst
Leveregel: Jeg må ikke være til besvær, så vil andre mennesker blive irriteret og vrede på mig. De vil ikke kunne lide mig. De vil tænke, at jeg spilder deres tid.
Alternativ positiv tanke: Det er bedre at jeg møder op, end at jeg bliver hjemme. Jeg er god nok. Det er menneskeligt at fejle.