top of page
Forfatters billedeAllberte Sofia Dalgaard

Magnesium - og hvorfor jeg anbefaler det til rigtig mange af mine klienter


Er du også i mangel af magnesium? Lær om hvordan du finder ud af det og hvad du gør ved det? Og ikke mindst hvilke tilskud der er de bedste og billigste.

Jeg har undersøgt markedet og anbefaler, de bedst optagelige tilskud, hvilke former magnesium, du skal bruge til hvilke udfordringer og hvor du kan købe det billigst.



Vigtigheden af magnesium

Magnesium er et af de vigtigste mineraler i kroppen. Det indgår i mere end 300 processer i kroppen. I gamle dage fik vi masser af magnesium, når vi spiste kål, korn og rødbeder. Dengang, for bare 60 år siden, kunne vi spise os til cirka 50 mg magnesium ved at sætte en portion grønkål til livs. Spiser du en portion konventionelt dyrket grønkål i dag, så skal du være heldig, hvis du får blot mellem 10 og 20 mg. magnesium. Forskning viser at også stress, vanddrivende medicin, p- piller, antibiotika og hjertemedicin, højt indtag af sukker, kød og mælkeprodukter hæmmer optagelsen af magnesium.


Jeg anbefaler magnesium til mange af mine klienter, da det virker muskelafslappende, beroliger nervesystemet, hjælper cellerne til at danne energi og har en positiv effekt på hukommelsen, hjertet og knoglerne.

I klinikken kan jeg endvidere teste om du mangler magnesium og hvor meget. Lige som jeg også tester mangel på andre vitaminer og mineraler.


Magnesium kan også indtages og nydes gennem disse fødevarer, der er spækket med magnesium. Mængden af magnesium er angivet pr. 100 gram

Mandler: 265 mg Havregryn: 200 mg  Kikærter: 158 mg Bulgur: 116 mg Mørk chokolade: 121 mg Tofu: 111 mg Figner: 92 mg Jomfruhummer: 68 mg  Spinat: 26 mg Broccoli: 20 mg 



Magnesiummangel kan føre til


Søvnløshed, dårlig nattesøvn og problemer med at falde i søvn

Træthed, udmattelse og manglende energi

Muskelspændinger, kramper og uro i ben og muskler

Hovedpine og migræne

Hjerte-kar-sygdomme som åreforkalkning og hjertearytmi

For højt blodtryk

PMS – præmenstruelle smerter

Forstoppelse

Nyresten

Osteoporose – knogleskørhed

Tidlig ældning

Depression

Angst

Irritabilitet og humørsvingninger.



Hvilke tilskud skal du vælge?


At vælge det bedste, lettest optagelige og billigste tilskud er en jungle. Derfor har jeg lavet denne liste og sælger også flere af produkterne i klinikken. Kroppen er lykkelig. når du giver den forskellige former for magnesiumtilskud, så vælg gerne et par stykker og brug dem alt efter behov.


Magnesiumpose - en skøn lille pose fyldt med magnesium sulfat. Læg den på din mave eller der, hvor du har muskelømhed. Læg en i dit barns seng og din egen. Du optager magnesium energetisk.


Epsom salt/ magnesium sulfat - tag et lækkert fodbad og optag magnesium direkte gennem fødderne. Win-win og ren luksus.


Magnesium olie på spray - spray direkte på det anspændte område. Ulempen ved spray er, at den kan prikke lidt i huden. I klinikken sælger jeg både en almindelig styrke og en sensitiv udgave.


Magnesium phos. D6 eller D12 cellesalt - brug dem i stedet for at tage en hovedpinepille.


Magnesium Bisglycinat - kapsler

Fantastiske til at sikre en god nattesøvn. Start med at tage 1 før sengetid og se om det er nok - ellers øg dosis til 2 måske 3. Pt. er de billigste at finde hos bulkpowders.dk (jeg har ingen kommerciel interesse i min anbefaling)


Homøopatiske dråber fx magnesium phos. fra Allergica

Du kan tage en akut dosering på 50 dråber i et glas vand. Andre muligheder står på flasken.

Undgå Magnesium citrat og magnesium oxid er ikke anbefalelsesværdige, da begge præparater er letoptagelige, men desværre også har en afførende effekt, der begrænser det reelle optag.




Kan jeg tage for meget?


Kroppen optager det, den har brug for og det er svært at få for meget, men får du diarre af det, så er det tegn på, at du har fået nok for en tid :-)



Er du blevet klogere? Så del endelig indlægget med dit netværk.



1.798 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page