top of page
  • Forfatters billedeAllberte Sofia Dalgaard

Transformer din smerte til visdom og styrke

Livets skole er fyldt med oplevelser. Der er, som den danske forfatter Martinus siger, de gode oplevelser og så er der de ubehageligt gode oplevelser. Alle sammen er de med til at skabe vores virkelighed og give os de lektioner, som vi er kommet for at mestre.


Gennem en astrologisk læsning forankret i Shamanic Astrology Mystery School, som er mit nyeste studie, får du et meget klart billede af den livsskole, som du allerede har mestret til en Ph.d. - status og hvilken livsskole, du har valgt at udforske i dette liv. Den tolkning er blevet en integreret del af mine sessioner, så sig til, hvis du er nysgerrig på, hvordan det ser ud for dig. Så udfolder jeg det meget gerne for dig.


De her oplevelser - gode og ubehageligt gode sætter sig som spor i vores krop, i vores DNA, i vores følelser og bliver en del af den, vi er og den måde vi agerer på i verden.

Det er alt sammen helt som det skal være, men nogen gange, så sætter disse oplevelser sig fast som traumer og blokeringer, som spænder ben for det liv, vi gerne vil leve. Ja, vi kan sågar have traumer fra tidligere liv, som vi stadig slæber rundt på - og som ganske ubevidst kommer til at sætte dagsordenen.


Er det så bare noget, du må leve med eller kæmpe dig igennem, nej, absolut ikke. Jeg har specialiseret mig i at hjælpe dig med at forvandle dine smerter, traumer og blokeringer til værdifuld visdom og indre styrke.



"En oplevelse, et minde, et traume - uden den følelsesmæssige belastning - kaldes visdom"

Allberte Sofia Dalgaard




Betyder det, at vi gennem behandlingen sletter dine oplevelser og du aldrig mærker eller tænker på dem mere. Nej, men de fylder mindre og du har forvandlet smerten, sorgen, angsten og alle de andre følelser knyttet til oplevelsen til visdom og indre styrke, som du kan bruge i din videre færd.


Som en af mine klienter beskrev det så smukt efter en behandling

"Når jeg tænker på min barndom nu, så er det som om, jeg kigger på det igennem et lyserødt slør. Jeg har givet slip på smerten. Det føles lettere."


// Forårsspirende hilsner Allberte Sofia Dalgaard








109 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page